| Gettysburg (1993) |
| Front Cover | Skuespillere | |||||||||||||||||||||
|
|
| Movie Details | |||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||
| Handling |
| Der er en række datoer de fleste amerikanere kan på fingrene: 16. august 1977: Elvis Presleys dødsdag, 22. november 1963: Mordet på Præsident Kennedy, 7. december 1941: Angrebet på Pearl Harbor er nogle af disse datoer - og det er også 1. - 3. juli 1863: Slaget ved Gettysburg.
Det er, som titlen antyder, dette historiske slag Ronald Maxwells 4 timer lange storfilm Gettysburg fra 1993 handler om. Filmen er andet kapitel af Maxwells trilogi om Borgerkrigen (selvom den er den ældste). Første kapitel, Gods and Generals fra 2003 (Ja - første kapitel er lavet 10 år efter andet kapitel) er tidligere blevet anmeldt her på Silverscreen, og sidste kapitel, Last Full Measure venter vi stadig på. Lad mig starte med lidt historie: For den amerikanske nation blev slaget afgørende: Sydstaterne havde stort set været succesfulde siden krigens start, og deres tropper havde i General Robert E. Lee en stor lederskikkelse der ikke kendte til tilbagetog eller tabte slag. Nærmest ved et tilfælde mødes de to hære, da en fortrop fra Lee’s styrker er sendt i forvejen for at skaffe forsyninger. Lee har længe ønsket et afgørende slag for at få gjort en ende på krigen, og han beslutter sig til at her er muligheden. Hvis han kan slå Unionshæren her, ligger vejen til Washington åben for hans styrker. 1. juli bryder slaget ud - i første omgang blot en mindre træfning, hvor det drejer sig om at skaffe sig herredømmet over et par høje, da det dengang var en stor taktisk fordel at være højst placeret på slagmarken. Desværre for Lee fejlbedømte en af hans generaler Unionshærens styrker, og han undlod at indtage højdedragene på et tidspunkt da de talmæssigt var overlegne, da Unionens hovedstyrke under ledelse af General George C. Meade stadig var et stykke væk. Dermed får Unionshæren tid til at få organiseret sig på bakketoppene og gøre dem nærmest uindtagelige. Lee beslutter sig dog, trods modstand fra hans næstkommanderende General Longstreet, til alligevel at gennemføre et massivt angreb. Han er overbevist om, at han, hvis han koncentrerer angrebet om Unionshærens centrum, kan trænge igennem deres befæstede position. Offensiven bliver sat ind, men det viser sig at være en stor fejltagelse fra hans side - en fejltagelse som skulle vise sig at blive skæbnesvanger for Sydstatshæren, som blev slået tilbage, og for første gang i krigen begyndte Lee at tvivle på den endelige sejr. Man kan dog ikke tale om vindere og tabere i slaget. Godt nok måtte Lee trække sig, men der blev betalt dyrt på begge sider: Ved slagets start var der ca. 75.000 mand i Lee’s hær og 97.000 i Meades. Mere end 53.000, af disse mistede livet - med omtrent lige store tab til begge sider. Tallet svarer stort set til det samlede tabstal for amerikanerne i hele Vietnam krigen - og det samlede antal faldne i Borgerkrigen overstiger de amerikanske tab i 1. Verdenskrig, 2. Verdenskrig, Korea krigen og Vietnam krigen lagt sammen...! Borgerkrigen var dog langt fra slut med Slaget ved Gettysburg - endnu næsten 2 år skulle der gå før der endelig blev fred og Unionen genforenet. Det var de historiske kendsgerninger - nu tilbage til filmen: Maxwell har sat alle sejl til for med Gettysburg at skabe den ultimative Borgerkrigsfilm. Filmen er hovedsageligt optaget på de historiske steder, og alt er forsøgt genskabt ned til mindste detalje, det være sig våben, uniformer, bygninger - og skæg! Om sidstnævnte har jeg samme indvending som jeg også havde i Gods and Generals: Generalernes prægtige fuldskæg ligner noget der er lavet af en aftenskole kursist, og man sidder ustandselig og frygter de skal falde af. Dette er til gengæld også den eneste indvending jeg har - det er simpelthen imponerende så autentisk alting virker. Naturligt nok fokuseres der en del på konflikten mellem Robert E. Lee (Martin Sheen Apocalypse Now, The West Wing), som ønsker slaget, og General Longstreet (Tom Berenger - Betrayed, The Gingerbread Man), der er imod. Borgerkrigen er ofte blevet kaldt "Den første moderne krig", og det er netop her konflikten ligger: Lee er en gudbenådet leder og en soldat af den gamle skole. Tiden og våbnene har imidlertid ændret sig og Longstreet, som er den moderne taktiker, er klar over, at et angreb, skulder ved skulder, over åbent land, mod en godt befæstet modstander med langtrækkende våben, nemt kan blive skæbnesvangert. Et andet fokusområde for Maxwell er selve begrebet Borgerkrig: Den amerikanske hær splittet i to fraktioner. Officerer og venner, der tidligere har kæmpet på samme side i krigen mod Mexico, står pludselig over for hinanden som repræsentanter for hver sin livsholdning. Officerer der kender hinandens styrker og svagheder og prøver at forudse modstanderens næste træk. Ellers er det, selvfølgelig, kamphandlingerne der er filmens omdrejningspunkt. Og, det er ikke mindre end imponerende som Maxwell, assisteret af cinematografen Kees Van Oostrum og ca. 13.000 statister, formår at bringe tilskueren i begivenhedernes centrum. Det er næsten på højde med Saving Private Ryan. På skuespillerlisten finder vi, udover Sheen og Berenger, mange andre gode navne: Jeff Daniels (Pleasentville, Gods and Generals) som Col. Joshua Chamberlain, Unionshærs officeren der formår at slå Sydstaterne tilbage da de angriber hans position på højdedraget og Stephen Lang (D-Tox, Gods and Generals) som General George Pickett, Sydstatsgeneralen der står i spidsen for det skæbnesvangre angreb, er et par af dem der virkelig imponerer, men der bydes på mange andre gode præstationer af bl.a. Richard Jordan (Dune, Jagten på Røde Oktober) som General Armistead, C. Thomas Howell (The Hitcher, Hidalgo) som Lt. Thomas Chamberlain og Sam Elliot (Mask, We Were Soldiers) som General John Buford. Frem for alt kan det siges at alle virker overbevisende i deres roller, hvilket desværre ikke var tilfældet i Gods and Generals. Konklusion: Det er en fremragende film Ronald Maxwell har lavet - specielt selvfølgelig hvis man er lidt interesseret i amerikansk historie i almindelighed og borgerkrigen i særdeleshed, men det er ikke et must, den kan sagtens klare sig alene på sine filmiske kvaliteter. Det må blive 5 stjerner til den - og, med troen på at Gods and Generals blot var et halvhjertet forsøg, vil jeg glæde mig til sidste kapitel. Teknisk kvalitet Også på den tekniske side imponerer filmen. Den er fantastisk fotograferet og overførslen til DVD mediet er sket uden synlige fejl af nogen art: Billedet er knivskarpt og kontrastrigt med mættede farver. I en film af denne type er lydsporet af afgørende betydning, og der er en fornøjelse at konstatere, at her er det bare lige i øret. Der bliver gjort flittigt brug af samtlige kanaler, og specielt under artilleri duellerne er det imponerende. Ekstramateriale Der er nok at komme efter i ekstra materialet specielt for den historieinteresserede: Making of Gettysburg: En fyldig gennemgang af filmens tilblivelse og de historiske fakta der ligger bag den. Absolut det bedste af ekstra materialet. Maps: På diverse kort gennemgås slaget og der fortælles om de taktiske overvejelser bag nogle af beslutningerne. Lyder kedeligt, men det er det ikke. Interviews: Små interviews med instruktør, producer og nogle af hovedrolleindehaverne. TV Spots og Trailers Battle o f Gettysburg: 30 minutters dokumentarfilm fra 1955. Filmen er optaget de historiske steder, men uden andre medvirkende end statuer, kanoner og en fortællestemme (Leslie Nielsen). Lidt tør, men ganske informativ. Billede 1.85:1 Anamorphic Lyd Dolby Digital 5.1 Udgiver Sandrew Metronome |
|
|
||||||||||||||||||||||||
| Notes |
| DVD 2 |