First| Previous| Up| Next| Last
Ticker (2001)
Front Cover Skuespillere
Tom Sizemore Det. Ray Nettles
Dennis Hopper Alex Swan
Steven Seagal Frank Glass
Jaime Pressly Claire Manning
Nas Det. Art 'Fuzzy' Rice
Rozonda 'Chilli' Thomas Lilly (as Chilli)
Peter Greene Det. Artie Pluchinsky
Kevin Gage Pooch
Michael Halsey Vershbow
Norbert Weisser Dugger
Movie Details
Genre Action; Crime; Thriller
Director Albert Pyun
Producer Ken Aguado; Randall Emmett
Forfatter Paul B. Margolis
Sprog English
Audience Rating R
Running Time 92 mins
Land USA
Farve Color
IMDb Rating 3.3
Handling
Efter Exit Wounds, som noget uforståeligt åbnede en masse menneskers øjne for Steven Seagal, havde man håbet, at den hårdtslående actionhelt ville udvise en smule kræsenhed i forbindelse med de næste rollevalg, men Ticker er et sørgeligt skridt i den forkerte retning.

Forkrampet helt
I historien om terroreksperten Nettles (Tom Sizemore) og hans bryderier med den grundløst psykopatiske Swan (Dennis Hopper) skal vi trækkes igennem en perlerække af klichéer, der præsenteres helt uden antydningen af en original idé. Nettles har set sin kone og sin søn blive dræbt af en bilbombe, og hans hele tilværelse er nu koncentreret om at demontere de bomber, som åbenbart med jævne mellemrum dukker op i Los Angeles.
I sagen om Swan står vi med en bombemand, som tilsyneladende ikke har nogen grund til at smide om sig med de dødsensfarlige, hjemmeproducerede våben. Han gør det bare – og har tilmed kvinden Claire (Jaime Pressley), som Nettles heldigvis hurtigt får fat i og bragt i sikkerhed på politistationen. Men Claire bærer på en hemmelighed, og det kræver lidt menneskekundskab at få den bragt på banen.

Alfaderlig
Nu vil den opmærksomme læser undre sig over, hvor filmens trækplaster og cover-man, Steven Seagal, bliver af i denne smøre af åndeløs spænding. Han sidder såmænd mageligt i baggrunden som Glass, chefen for bombeholdet og filmens meditative centrum. For mens Nettles ramler af sted som en åben begynderbog i psykologi, kan Glass nøjes med at svæve over filmen og smide om sig med små visdomsord med afsendermærkat fra den mest fundamentalistiske afdeling af new age-bevægelsen. Seagal boltrer sig som en måge i en oliepøl i den rolle, inderligt overbevist om, at han og hans figur gør en forskel, og ubehjælpsomt ude af stand til at gøre det overbevisende.

Stinker!
Mens bomberne springer og Swan afpresser både Nettles og Glass, så synker man som tilskuer opgivende tilbage i sofaen. Seagals comeback til mainstream-film stopper ligeså brat, som det begyndte, og at Tom Sizemore og Dennis Hopper i lang tid har befundet sig på det første skridt mod pensionen overrasker egentlig ikke. Men udover dårlig dømmekraft, da de læste manuskriptet, så skal det største opgivende suk sendes i retning af et manuskript som ikke vil og en instruktør som ikke kan. Filmens titel refererer til de professionelles ”kælenavn” for en bombe, en ’tikker’, men tag roligt mit ord for, at titlen snarere skal forstås i den rent Leonard Maltin’ske forstand, hvor Bomb er den absolut laveste karakter på skalaen.

Personal Details
Set Den No
Index 461
Samlingen Status In Collection
Købs Dag 21-04-2006
Links IMDB
Product Details
Format DVD
Region Any Region; Region 2
Nr i Boksen Bind 2
Subtitles Dansk
Nr of Disks/Tapes 1