| Hitlers håndlangere - Göring (2006) |
| Front Cover | Skuespillere | Back Cover |
|
|
| Movie Details | |||||||||||
|
|
||||||||||
| Handling |
| Tysk officer og top-nazist; udmærkede sig som flyver under første verdenskrig; én af Hitlers nærmeste medarbejdere fra 1922; Rigsdags-præsident 1932; luftfartsminister 1933; chef for Luftwaffe 1935; feltmarskal 1938; rigsmarskal 1940; var indtil april 1945 Hitlers designerede efterfølger, men faldt i unåde; dømt til døden ved Nürnberg-processen, men begik selvmord i cellen.
HERMANN WILHELM GØRING ( 12/1 1893 - 15/10 1946 ) RIGSMARSKAL AF DET TREDJE RIGE. GRUPPENFÜHRER FOR DET TREDJE RIGES SA. GENERALFELTMARSKAL FOR DET TYSKE LUFTWAFFE. Hermann Wilhelm Gøring blev født 12. januar 1893 i byen Rosenheim i Bayern. Hans far, Heinrich Ernst Gøring ( ? - 1913 ), var tysk officer og guvernør i en tysk koloni i Sydvestafrika og skulle havde været nære venner med den tysk rigskansler Otto von Bismarck. Hans mor Franziska Tiefenbrunn af en fornem tysk familie. Gøring boede det meste af sin barndom sammen med sine 4 andre søskende sammen med sin mor på sin jødiske gudfars, Hermann von Epenstein, slot i Bayern. Gørings gudfar var Gørings mor hemmelige elsker, så det er meget muligt at Gøring fik et personligt had til jøderne allerede fra barndommen. Gøring gik ikke meget i skole, fordi han hadede skolen, hans mor sagde: "Hermann vil enten blive en stor mand eller en stor forbryder". Så i 1909 blev Gøring sendt til den prøjsiske kadetskole nær Berlin, der mente familien at 16 årig Gøring skulle opdrages ordenligt. I sin tid på kadetskolen, blev han overraskende nok til en ambitiøs kadet, det var åbenbart en lettelse at slippe væk fra familien, især hans strenge gudfar. I 1911 bestod han officerseksamen med de højeste karakterer og to år senere efter den endelig eksamen, blev Gøring udnævnt til løjtnant i et infanteriregiment. I 1914, da 1. verdenskrig brød ud, blev løjtnant Gøring sendt til Vestfronten, hvor han udmærkede sig og modtog jernkorset 1. klasse. LØJTNANT HERMANN WILHELM GØRING I 1915. I starten af 1915 fik Gøring problemer med helbredet som soldat, så han blev overflyttet til det nyedannede tysk luftvåben. Og i 1916 udkæmpede Gøring sit første luftslag og blev meget hurtig en berømt kamppilot i det tyske luftvåben. I midten af 1917 blev Gøring belønnet med Tysklands højeste medalje, Pour le Mérite, for sin tapperhed og for at havde skudt 20 fly ned og blev forfremmet til oberstløjtnant i flyvåbenet. Senere blev han forflyttet til Tysklands mest berømte eskadrille, von Richthofen-eskadrillen, hvor Tysklands mest berømte kamppiloter var samlet under ledelse af baron Manfred von Richthofen eller kendt i eskadrillen som den røde baron, på grund af sin røde flyver. OBERSTLØJTNANT HERMANN WILHELM GØRING I 1917. Den 21. april 1918 blev von Richthofen skudt ned under et luftslag, så Gøring blev udnævnt til øverstbefalende for von Richthofen-eskadrillen, indtil krigen sluttede 7 måneder senere. Efterkrigstiden var forvirrende for hele Tyskland. Gøring var en af de soldater, som følte sig forrådt og mente at Versailles-traktaten var vanærende for Tyskland. Han ville blive ved med at flyve, så han fløj som civil pilot mellem Danmark og Sverige. Mens Gøring var i Stockholm i 1922 mødte han, Carin von Kantzow. Hun var gift med Kaptajn Nils von Kantzow og de havde et barn sammen, men hun faldt for Gørings charme og forlod både mand og barn. Hun flyttede sammen med Gøring til Tyskland, hvor de blev gift året senere. Samme år, 1922, meldte Gøring sig ind i Adolf Hitlers nazi-parti og i december blev han udnævnt til SA-Gruppenführer for nazi-partiets stormtropper og gjorde det sammen med SA-lederen Ernst Røhm til den privat stærke hær. Under kupforsøget i 1923, blev Gøring alvorligt såret og måtte flygte til Østrig sammen med sin kone. På grund af smerter fra de sår Gøring fik under kuppet, blev han afhængig af morfin, resten af sit liv. I 1925 havde han store problemer med forbruget og hvis han ikke havde råd til morfinen, blev han voldsom mod sin kone. Til sidst blev Gøring indlagt på et østrigsk sindssyg hospital, hvor han måtte opholde sig indtil 1927, hvor han havde fået en politisk amnesti og kunne vende tilbage til Tyskland. Hitler tog Gøring ind i partiet, han blev næstøverstbefalende i SA. I 1928 blev han valgt ind i Rigsdagen. Men Gøring brugte mest tid på at gøre SA stærkere, men efterhånden måtte han gå af som leder for SA og Ernst Røhm overtog magten som øverst leder for SA, efter en mindre magtkamp mellem Gøring og Røhm. SA-GRUPPENFÜHRER HERMANN WILHELM GØRING I 1929. Den 17. oktober 1931 døde Gørings kone af tuberkulose, et stort tab for Gøring, men han trøstede sig med af have flere skuespillerinder som sine hemmelige elskerinder. Senere giftede Gøring sig med skuespillerinden, Emmy Sonnemann og i 1938 fik de datteren, Edda, og Hitler var selvfølgelig gudfar til Gørings datter. I januar 1933, hvor Hitler blev ny tysk rigskansler, udnævnte han Gøring som Rigsdagens nye præsident, en stor titel i den tyske regering, men efter kort tid opløste Hitler Rigsdagen og kunne så regere uden en regering, hvilket betød at demokratiet i Tyskland var totalt færdigt. I 1934 blev Ernst Røhm og ledelsen af SA henrettet på grund af at Røhm og SA-ledelsen skulle havde planlagt at lave et statskup, men det passede ikke, fordi det havde SS-Reichführer Heinrich Himmler, fundet på, for at få den totale magt i SS, men Gøring bevarede sin stilling i SA som dens Gruppenführer indtil 1945. I 1935 havde Hitler efter en aftale med England og Frankrig om at Tyskland skulle have et begrænset luftvåben og flåde, så Hitler udnævnte Gøring til det nye tysk luftvåbens, Luftwaffe, generalfeltmarskal. Samme år var Gøring en af grundfædrene til Nürnberg-lovene, som frarøvede alle tyske jøder deres rettigheder. I 1938 lykkedes det for Gøring at få afskediget den gamle krigsminister, feltmarskal Werner von Blomberg, og den tyske hærs øverstbefalende general Werner von Fritsch, de to havde nægtet at sværge troskab til Hitler. Efter denne opgave troede Gøring at Hitler ville belønne ham med disse titler, men Hitler overtog posterne selv, så Gøring måtte nøjes med sine poster i SA og Luftwaffe. Og da 2. verdenskrig brød ud i september 1939 vandt Gørings Luftwaffe en let sejr over Polens mindre luftvåben og som tak blev Gøring forfremmet til Det Tredje Riges Rigsmarskal, den aller højeste rang i den tyske hær og øverstbefalende for Luftwaffe, en stor tak Gøring fik af sin elskede fører, fra nu af fulgte Gøring Hitler i ild og vand. RIGSMARSKAL HERMANN WILHELM GØRING I 1939. I 1940 var Gørings Luftwaffe efter sin egen mening, Europas stærkeste luftvåben, mere stærk end Englands RAF. Da Frankrig faldt i maj 1940, mente Gøring at hans stærke Luftwaffe kunne slå Englands RAF uden støtte fra hæren og flåden. Kampen mellem RAF og Luftwaffe, blev kaldt for Slaget om England. Trods Gørings Luftwaffe havde 2500 kampfly og bombefly, kunne de ikke knuste RAF, så slaget om England var Gørings første nederlag, men Gøring foresatte med at bombe London om natten fra 1940 til 1943. Under slaget om England, mistede Luftwaffe 1700 kampfly og bombefly, et stort tab for både Luftwaffe og Gøring. Den 29. juni 1941, en uge efter Tysklands angreb på Rusland, blev Gøring udnævnt til Hitlers første efterfølger, så nu var Gøring Tysklands næststærkste mand. Efter nazi-lederne havde holdt et hemmeligt møde i Wannnsee nær Berlin om hvad der skulle ske Europas jøder, meddelte Gøring, at man burde sende dem i de tyske KZ-lejre, især til de 6 nye udryddelseslejre, hvor de skulle gases til døde og brændes, så Gøring vidste totalt hvad der skete med de 6 millioner jøder der blev myrdet under krigen, fordi Gøring også var finansminister, så man kendte også alle ofrenes efterladningsskaber, guldure, guldtænder og guldringe. Man kaldte det for Den Endelige Løsning på jødeproblemet, men det var bedre kendt som Holocaust. Men da krigen efterhånden var ved at være slut, var Gørings Luftwaffe ved at være totalt knust, da USAs og RAFs bombetogter knuste Tysklands mange flyfabrikker, våbenfabrikker og mange tyske store byer. Selvom Hitler var rasende på Gøring, fordi de allierede nu efterhånden havde magten over luftrummet over Tyskland, snakkede Gøring om at man ville opfinde bedre og hurtigere kampfly, men det lykkedes ikke for tyskerne. Så i starten af 1945 kunne Gøring se at krigen var tabt på tysk side, så han kunne kun se en mulighed for at slutte krigen, ved at overtage magten over Tyskland. Den 23. april 1945 sendte Gøring et telegram fra Berchtegaden til Hitler i Berlin, at Hitler skulle overlade magten til Gøring, så Tyskland kunne overgive sig uden at landet var totalt ødelagt. Men Hitler så telegrammet som et ultimatum og blev så rasende at han fratog Gøring alle hans poster og SS-soldater holdt ham i husarrest på et af Gørings jagtslotte. Efter Hitlers død, den 30. april, blev Gøring befriet af sine egne Luftwaffe-soldater og flygtede sammen med sin kone og datter til Hitlers ørnerede i Berchtegaden, hvor han overgav sig til amerikanske luftstyrker den 9. maj 1945 sammen med kone og datter. Ved Nürnberg-processen var Gøring den højeste nazist der kom for retten. Gøring så sig som en uskyldig person i Nürnberg-processen og erklærede sig uskyldig, men det var han selvfølgelig ikke. Den 1. oktober 1946 blev Gøring fundet skyldig i: Forbrydelser mod freden, deltagelse i sammensværgelse om at begå forbrydelser mod freden, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, og dømt til døden ved hængning. Gøring sank lidt sammen, da han fik sin dom, men bevarede sin selvtillid og var iskold til det sidste. Efter dommen skrev han tre breve. Til sin kone og datter, til fængselspræsten og til de allierede. I brevet til konen og datteren, skrev han: “Jeg havde gerne ladet mig skyde. Men det er ikke muligt at hænge den tyske rigsmarskal. Så jeg vælger derfor i stedet at dø som den store Hannibal. Alle skal dø, men dør man en martyrdød, bliver man udødelig. En dag vil Tyskland lægge vore ben i marmorkister.” Den 16. oktober 1946, dagen han skulle hænges, tog Gøring sit eget liv i sin fængselscelle med en cyankaliumkapsel, som en jagtkammerat og en amerikansk officer havde skaffet ham. Rigsmarskal Hermann Wilhelm Gøring havde snydt døden. HERMANN WILHELM GØRINGS LIG I 1946. Efter de andre dødsdømte var blevet hængt, blev deres lig kremeret og strøet ud i Isar-floden nær Dachau, så der blev ikke noget fint gravsted til 53 årige Hermann Wilhelm Gøring. |
|
|
||||||||||||||||||||||||