| Bend It Like Beckham (2003) |
| Front Cover | Skuespillere | Back Cover | |||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
| Movie Details | |||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||
| Handling |
| London. 18-årige Jess kommer fra en familie med indisk baggrund. Hun er vild med fodbold og drømmer om at spille for Manchester United sammen med David Beckham. Hendes familie er til gengæld forfærdet over Jess’ ufeminine interesse. Da hun på forsøgsbasis får en plads på kvindeholdet Hounslow Harriers, må hun gøre mange krumspring for at holde det skjult for sin familie. Da Jess skal spille en meget vigtig kamp, viser det sig at være på samme dag som hendes søsters bryllup… Filmen Den første tanke der strejfede mig, da jeg så coveret til filmen "Bedre end Beckham" – var "pigefilm". Det er med stor garanti en film, der vil falde mere i pigernes smag end drengenes. Men det er og bliver en ret underholdende film – også selvom at man måske ikke lige er til fodbold. Nu kunne man måske fristes til at tro, at "Bedre end Beckham" er en film hvor fodbolden udgør den væsentligste del af handlingen, - men den handler rent faktisk mere om kulturforskelle og de sociale forskelle der er, når man lever som "fremmede" i et andet land. Filmen handler om den 18-årige indiske pige Jess (Parminder Nagra). Hun er meget interesseret i fodbold, og især i fodbold-guden David Beckham – for meget hvis man spørger hendes forældre. Jess' store drøm er at komme til at spille professionel fodbold, og det ville bestemt ikke skade hvis det kunne blive sammen med Beckham – hendes store idol. Men det er ikke nemt når ens forældre er indiske emigranter, der stadig lever efter de indiske regler, hvor social status spiller en stor rolle. Så det er ikke ligefrem velset at ens datter skal løbe rundt og spille fodbold – og slet ikke i bare ben. Jess' mor forsøger konstant at planlægge hendes liv. I hendes øjne er det at finde en god mand - af indiske afstamning selvfølgelig – og at kunne lave en perfekt chapatti, noget af det vigtigste i livet. En dag hvor hun i parken spiller fodbold med nogle af de lokale drenge, bliver hun overværet af den engelske pige Jules (Keira Knightley), som selv spiller fodbold på klubplan. Hun indser hurtigt at Jess ikke er uden evner. Hun overtaler Jess til at møde op til en prøvetræning for pigeholdet Hounslow Harriers. Træneren Joe (Jonathan Rhys-Meyers) er fuldt enig med Jules – Jess er en pige med talenter, og han giver hende en fast plads på holdet. Men så begynder problemerne at dukke op. Jess' forældre vil ikke tillade hende at spille fodbold. Det er ikke noget for piger. Men det afholder ikke Jess. Hun går bag sine forældres ryg, og spiller alligevel. Det fører hele tiden til nye problemer, der flere gange er ved at få hendes søsters kommende bryllup til at gå i vasken. Problemerne bliver ikke mindre af, at Jules' forældre tror at Jules og Jess er kærester, og heller ikke at Jess forelsker sig i træneren Joe – som Jules også er forelsket i. Hendes forældre opdager hver gang at hun har ført dem bag lyset, og mister langsomt både tålmodigheden med hende og ikke mindst tilliden til hende. Men det største problem får hun, da Jules fortæller hende, at der til finalekampen de skal spille kommer en talentspejder fra USA. Hvilket kan give dem chancen for at få både kontrakt og stipendium i staterne. Problemet er bare at finalekampen er samme dag som hendes søsters bryllup – hvad gør man så? Det er en rigtigt hyggelig film, og der er masser af skarpe og vittige bemærkninger. Den giver måske ikke det helt sande billede af 2. generations-inderes vilkår i England. Men den giver i hvert fald et ret underholdende billede af det. Der er stadig masser af arrangerede brylluper, og mange indere bliver også gift med indere – så det er ikke ligefrem det pure opspind. Men det er nok meget satiriske fremstillinger. Den er filmet meget farverig, den foregår hovedsagelig udendørs. Det giver et meget lyst billede, og nogle helt andre farver end man er vant til når man ser film. Mange amerikanske produktioner virker til tider lidt blege og farveløse – det er ikke ligefrem tilfældet med "Bedre end Beckham". "Så har mobil-bølgen for alvor ramt indien." Det er første gang man ser den 26-årige Parminder Nagra, der spiller rollen som Jess Bhamra. Hun er født i Leicester og ud af en indisk familie. Hun spiller rigtigt godt – på en meget afslappet og normal måde, så man glemmer næsten helt at det er skuespil. De byggede også en lille del af hendes rolle op omkring hendes virkelige liv. Parminder kom som barn til skade, og fik en meget slemt brandsår på den ene ben. Det hun forklarer som årsagen til det i filmen – er rent faktisk den sande historie. Parminders modspiller i filmen er Keira Knightley, som spiller Jules Paxton. Man kan ikke ligefrem kalde "Bedre end Beckham" for hendes debut. Hun har medvirket i film som "Star Wars: Episode I - The Phantom Menace" hvor hun spillede Sabé. Hun har desuden også fået en rolle i den kommende piratfilm, "The Pirates of the Caribbean", som har Johnny Depp og Geoffrey Rush i hovedrollerne. Filmen er instrueret af Gurinder Chadha. Hun begyndte sin karriere som nyhedsreporter på BBC. Derefter instruerede hun en række prisvindende dokumentarprogrammer for blandt andet Det Britiske Filminstitut, BBC og Channel 4. Hendes første spillefilm "Bhaji on the Beach" (1994) blev nomineret til en BAFTA-award, og Chadha vandt en Evening Standard British Film Award i kategorien bedste nye talent. Hun fik stor international succes med hendes anden film "What’s Cooking?" (2000). Så stor succes, at hun sammen med de andre manuskriptforfattere blev inviteret til Sundance Institutes Writer's Lab – det var det første britiske manuskript nogensinde som havde fået den ære. Gurinder Chadha har desuden selv medvirket i en enkelt film, John Landis' "The Stupids" (1996). Video Det er et flot og klart billede der præger denne udgivelse, et ret godt transfer. Men igen, det er jo også en forholdsvis ny film, alt andet ville have været utænkeligt. Billedet er anamorphic widescreen 1.85:1, og både farver og skarphed er så optimale som de nu engang kan være. Det bliver vist ikke meget bedre. Audio Nu er bedre end "Bedre end Beckham" ikke en film med et behov for en meget stor lydside. Det er en film om kulturforskelle og fodbold. Det er et rent og klart lydspor, men der gøres ikke den store brug af 5.1 mulighederne - hvilket jo så også er forståeligt. De bagerste højtalere kommer dog af og til i brug under de korte fodboldsekvenser der er i filmen. Ekstra Materiale Man kan ikke ligefrem kalde DVD’en sprængfyldt med ekstra materiale, men der er da lidt. Men de kunne godt have lagt noget mere materiale på. Jeg savner lidt nogle fraklips og en noget mere dybdegående "behind the scenes" end den der følger med. Det samme er gældende for de interviews der er med. De er såmænd meget gode, men de er alt for korte - vi vil vide mere! De kunne også have lagt en musikvideo eller to på dvd’en, der er noget ret sjovt indisk musik med. En lidt trist omgang, så det bliver ikke til mere end en 3'er. Det skal lige tilføjes, at hvis man vælger at købe den engelske reg.2 udgave, så indeholder den noget mere ekstra materiale – i form af et kommentarspor med instruktøren Gurinder Chadha og nogle af tekst-forfatterne, samt en lille film med instruktøren, der viser hvordan man laver den indiske ret Aloo Gobi (en blomkåls ret). Derudover er der også musikvideo, fraklips og en del andet ekstra materiale. Så hvis jeg skulle vælge, så ville mit valg klart falde på den engelske version. Overall Nu er der sikkert nogen der undrer sig over hvorfor dvd'en kun har scoret en 3'er i overall'en. Den har jo trods alt hevet en del firetaller hjem. Det er simpelthen fordi, at dette er hvad jeg vil kalde en standard-udgivelse, eller minimums kravene for hvad jeg finder acceptabel for en dvd-udgivelse. Det er en ganske god film, den er sjov, og den falder sikkert i de flestes smag - men det virker lidt forkert, at give udgivelsen en højere karakter på det grundlag. Den kvalitet lyd og billede har er nærmest gået hen og blevet en standard. Det er ikke længere noget specielt, når man sammenligner denne udgivelse med så mange af de andre. Den er kort sagt for ordinær til at score en 4’er. (Ekstra materialet skuffer også en lille smule.) Men den er sjov, den er svær at stå for - en rigtig "feel good" film, og det takket være hovedrolle-indehaveren Parminder Nagra. Hende ser jeg frem til at se flere film med. |
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||