| Hellboy (2004) |
| Front Cover | Skuespillere | |||||||||||||||||||||
|
|
| Movie Details | |||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||
| Handling |
| På en vindblæst ø et sted ved den skotske kyst er nogle Nazi-soldater i al hemmelighed i gang med at forberede et okkult ritual. Året er 1944, og Nazisterne er så desperate for at vinde krigen, at de har vendt sig til sort magi. Men de er ikke alene på øen. En gruppe amerikanske soldater betragter dem i skjul.
Nazisterne er ved at åbne porten til en anden dimension. Ideen er, at nogle forfærdelige monstre skal slippes løs på jorden og dræbe alt og alle, og så skal nazisterne bygge en ny verden op på ruinerne af den gamle. Men pludselig udbryder der kamp, da de amerikanske soldater bliver opdaget. Alt ender i kaos, og nazisternes slemme leder Grigori Rasputin bliver dræbt, og porten bliver lukket igen. Men noget når at slippe igennem. En lille rød djævle-dreng, der bliver døbt Hellboy. Så springer historien frem til nutiden... Hellboy er vokset op. Efter at være at blevet opfostret blandt mennesker, har han vendt sig bort fra sin mørke arv og kæmper nu i det godes tjeneste. Han er endda gået så vidt som til at file sine gigantiske djævlehorn ned for at se lidt mere menneskelig ud! Han er blevet en del af et superhemmeligt okkult agentur, der skal bekæmpe ondskab i alle former. Her har den amerikanske regering også samlet et par andre freaks. Blandt andet den fiskelignende Abraham og den lille usikre Liz, der ikke rigtig kan styre sin evne til at tænde ild alene med tankernes kræft. De får snart nok at se til, da det går op for dem, at Grigori er genopstået fra de døde og stadig forsøger at få gang i den der vanvittige plan med at ødelægge hele verden. Værsgo! Her er en af de mest perfekte tegneserie-filmatiseringer siden X-Men! Hellboy er skræddersyet til drengerøve. Folk der ikke synes, det er fedt at se på et postkasserødt monster 2 meter bred over skulderen med en kæmpe stennæve i stedet for sin højre hånd, ja den slags folk kan bare gå hjem, denne film er ikke for dem alligevel! Masser af nørdede fans over hele verden kneb sig selv i armen, da planerne for en filmatisering af Hellboy-tegneserien blev annonceret. Instruktøren bag projektet, mexicaneren Guillarmo Del Toro (Mimic og Blade II) proklamerede uden tøven, at der kun var en mand til at spille Hellboy: Ron Pearlman! Ham kender vi fra TV-Serien Beauty and the Beast samt filmene The City of Lost Children og Alien: Resurrection, og han er simpelthen født til at spille dette herlige mavesure monster med et hjerte af guld! Del Toro fylder Hellboy med solide actionscener, der ikke er overdrevent vulgære eller klippet 1000 stykker som en anden MTV musikvideo. Han er præcis og økonomisk i sin måde at lave film på. Selv når der er fuld gang i den, har Hellboy en indre ro over sig. Den er ikke så behagesyg som mange amerikanske actionfilm. Man kan mærke, at der er tale om en instruktør, der tror på sin historie. Han ved, hvornår han skal holde igen og bare lade scenerne tale for sig selv. Der er en fed Indiana Jones lignende stemning over filmen (Onde nazister: Check! Gamle ruiner: Check! Okulte ting og sager: Check!), og en rigtig led bad guy i form af en sygeligt udseende gut, der render rundt med permanent gasmaske og et sværd monteret på hver arm! Men det, der overraskede mig mest, var faktisk, at der også er blevet plads til en sød kærlighedshistorie. Sådan noget plejer vi ikke at se i denne type actionfilm. Vores helt har nemlig et godt øje til kollegaen Liz, og denne lille romance bliver til en rød tråd i historien samtidigt med, at den også forsyner filmen med nogle sjove optrin. Hellboy er en uovertruffen fed filmoplevelse! Den er også beviset på, at man ikke behøver at hamre alle pointer ind med syvtommer søm eller slutte hver scene med en eksplosion for at lave en moderne actionfilm. Der er håb endnu, mine Damer og Herrer, og håbet er ikke lysegrønt. Det er stort, rødt og har to horn i panden. |
|
|
||||||||||||||||||||||||||||