| Man on Fire (2004) |
| Front Cover | Skuespillere | |||||||||||||||||||||
|
|
| Movie Details | |||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||
| Handling |
| De mørke solbriller og det ubarberede ansigt skjuler en plaget sjæl, men tag ikke fejl. Selvom han drikker, er Creasy stadig hurtige end de fleste indenfor sit felt. Han er bodyguard.
Creasy ankommer til Mexico, hvor hans gode ven Rayburn (Christopher Walken) har skaffet ham et job hos den mexicanske forretningsmand Samuel Ramos, der har pengeproblemer. Ramos har brug for en billig bodyguard, så det ser ud som om han stadig har råd til at beskytte sin familie, og Creasy er et åbenlyst valg. Der gælder det samme for bodyguards, som for så meget andet: Du får, hvad du betaler for, og det accepterer Ramos. For ham gælder det bare om at holde en facade oppe, indtil han er på ret kurs igen. Creasy bliver sat til at passe på Ramos' lille datter Pita. Han skal køre hende til og fra skole og passe på hende, når hun skal til sine fritidsaktiviteter. I en by, hvor der er flere hundrede kidnapninger om året, er det en nok så vigtig opgave. Til at starte med er Creasy temmelig afvisende overfor den lille pige, der ellers gør sit bedste for at vinde ham over, og til sidst må han overgive sig, og sammen finder de to fælles grund. De to udvikler et venskab, og Creasy begynder at bevæge sig ud af den skygge, han har levet i de sidste mange år. Men så en dag sker katastrofen. Da Pita kommer ud fra sin ugentlige klavertime, bliver hun overfaldet af en gruppe mænd og kidnappet. Creasy kæmper bravt, han får endda skudt et par af kidnapperne, men resten slipper væk med Pita, og Creasy bliver dødeligt såret. Da han kommer på benene igen, er han vred. Meget vred. Han sætter alt ind på at finde Pita, før hendes kidnappere beslutter sig for at gøre hende fortræd, og hvis der er nogen, der går i vejen for ham, bliver det det sidste, de gør. Han brager gennem Mexicos underverden. I løbet af et par dage får han gjort mere end det dybt korrupte mexicanske politi kan nå på 10 år. Selv den mexicanske betjent Manzano kan godt se, hvad det er, Creasy har gang i, så han holder sig på behørig afstand. De mexicanske kidnappere er kendt for ikke at tøve et øjeblik med at slå deres ofre ihjel, hvis der er de mindste problemer. Nu er spørgsmålet så, om Creasy kan finde vej til bagmændene inden alt den ballade, han laver, bliver for meget for dem... Filmen I en scene i Man on Fire skal Creasy have oplysninger ud af en mand. Han tager en rulle gaffa og taper mandens hænder fast til rattet i hans bil. Han gør det således, at alle 10 fingre stritter ud fra rattet. Så tager han en kniv frem og fortæller manden, at hvis han ikke får de oplysninger, han skal bruge, vil han skære hans fingre af! Manden nægter selvfølgelig at snakke og i næste øjeblik er hele forruden dækket af blod fra hans afskårne finger. Men her er fidusen... det er det mindst forfærdelig manden bliver udsat for i Creasy’s hænder. Jep, det er ikke en film for sarte sjæle. Tony Scott, der står bag kameraet, har før leget med hævn-genren i Kevin Costner filmen Revenge fra 1990, der aldrig helt fungerede. Der er dog meget mere gods i Man on Fire, blandt andet fordi den er inspireret af rigtige begivenheder – kidnapninger af denne slags er et stort problem i Mexico – og det skiller den ud fra de utallige Schwarzenegger- og Stallone-film, der også handler om hævn. Jeg må også indrømme, at filmen overraskede mig ved at være temmelig barsk. Jeg synes ikke, vi er vant til at se så hård og kontant vold i en stort produceret Hollywoodfilm. Når Creasy tager fat på sit hævntogt, går det vitterlig ikke stille for sig. Visuelt spiller Scott på alle tangenterne. Med udgangspunkt i sine utallige reklamefilm har han altid været eksperimenterende med sin visuelle stil, men her er vi virkelig langt ude. Der var en snert af samme stil i Spy Games og i den lidt mislykkede BMW kortfilm Beat The Devil (der kan ses på www.bmwfilms.com), men med Man on Fire har han fundet den perfekte kombination af historie og det visuelle. Scott og hans fotograf Paul Cameron (Swordfish, Gone in 60 Seconds) bruger alle tænkelige tricks til at suge os ind i Mexicos dystre underverden. De overeksponerer billedet, bruger flash-frames, håndholdt kamera, de zoomer ind og ud, skruer op og ned for kamerahastigheden. De skifter frem og tilbage mellem forskellige filmstocks - nogle gange er farverne helt overgearede, andre gange er billedet næsten afbleget. Når personer taler andet end amerikansk, står oversættelsen af deres replikker ikke bare som undertekster, i stedet glider ordene hen over skærmen, ind og ud mellem billederne i en imponerende opvisningn af visuelt flair. Alt dette er med til at give filmen et råt look, der ikke bare siger en del om Creasy's sindstilstand, men også illustrerer hvilket kaotisk og potentielt dødbringende land, vi bevæger os i. Hele filmen bliver gennemsyret af en ubehagelig fornemmelse, som om man blot behøver at dreje om det forkerte gadehjørne, så vil man blive fundet en måned senere i en skraldespand. Filmen er lang - måske for lang - men et eller andet sted er det behageligt at se en amerikansk film, der er fyldt med vold, action og hævn, der alligevel giver sig tid til at bygge et troværdigt miljø op, der ofrer det, der skal til for at personerne i filmen bliver vedkommende. Den lille Dakota Fanning (I am Sam, Taken) spiller Pita, og hun er bare sød! Scenerne mellem hende og Creasy, hvor hun stille og roligt smelter hans kolde hjerte med sin uskyldige tilgang til livet, er blandt filmens bedste. Denzel Washington er også fantastisk. Han har aldrig haft noget problem med at spille hårdkogte karakterer (se bare Training Day), derfor er det et friskt pust at se ham som denne dybt plagede afdankede bodyguard, der pludselig får et formål med sin tilværelse. Christopher Walken er i øvrigt også ret fornøjelig at se på som Creasy’s ven. Det er en af de sjældne afdæmpede roller, vi bliver præsenteret for her, lige som man – efter Rundown - havde glemt at manden havde det i sig. Man on Fire er ikke en typisk fredag aften actionfilm, dertil er emnet alligevel for grumt. Det er en film for folk, der ikke har noget imod en actionfilm, der giver sig tid til at lade naturligt op til sin historie, men heller ikke bliver afskrækket af masser af brutal vold, og hvis man normalt er til Denzels film, så kan man under alle omstændigheder rolig kaste sig ud i Man on Fire |
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||