First| Previous| Up| Next| Last

Lord of the Dance (1997) Front Cover Skuespillere Michael Flatley Lord of the Dance Bernadette Flynn Saoirse, the Irish Coleen Daire Nolan Don Dorcha, the Dark Lord Gillian Norris Morrighan Helen Egan The Little Spirit Anne Buckley Erin, the Goddess Mairead Nesbitt Violinist Cora Smyth Violinist Desmond Bailey The Lord of the Dance Troupe Member Steven Brunning The Lord of the Dance Troupe Member Movie Details Genre Documentary; Music Director David Mallet Producer Andy Picheta Sprog English Running Time 90 mins Land Ireland Farve Color IMDb Rating 6.1 Handling Michael Flatley er manden, der mere end nogen anden har bragt irsk dans, eller riverdance, ud til et bredt publikum. Han er i dag almindeligt anerkendt som en af de absolut bedste irske dansere/steppere, og han kan med sine 35 step pr. sekund (!) prale af at have nogle af verdens hurtigste fødder. Hans karriere tog form efter hans optræden ved det Europæiske Melodigrandprix i 1994, og allerede året efter opsatte han for første gang sit eget show "Lord of The Dance" i Dublin. Det blev en kæmpe succes, der spillede for udsolgte sale over en stor del af verden, og siden er fænomenet bare vokset og vokset. Succesen blev fulgt op af "Feet of Flames" fra 1998, der var en let udvidet udgave af det oprindelige show, men med en langt mere storladen sceneopsætning. Begge disse show blev i sin tid udsendt på VHS, men har siden fundet vej til DVD, og kan i dag erhverves for en rimelig pris. Seneste udspil fra Michael Flatley er så showet "Celtic Tiger", der havde premiere i sommeren 2005. Titlen henviser til begrebet Celtic Tiger, der blev skabt til at beskrive Irland i tiden op gennem 1990'erne som et billede på landets kraftige økonomiske vækst i den periode. For irerne er Celtic Tiger efterhånden blevet en myte og synonymt med en kraftfuld og sund irsk folkesjæl, der gennemsyrer og driver Europa og resten af verden. Det er denne folkesjæl Michael Flatley forsøger at nære og fejre med sit "Celtic Tiger" show. Handlingen i "Celtic Tiger" er derfor heller ikke en enkelt, sammenhængende historie som i "Lord of The Dance", men snarere en kalejdoskopisk fejring af irsk historie og den irske ånd over hele verden - i al beskedenhed, naturligvis. Og så er det kæden hopper af... "Celtic Tiger" starter med en lang stepsekvens til stroboskoplys - uden musik - og filmet i et kvalmende skift af kameravinkler og panoreringer. Da lyset kommer på ser vi, at de alle er i romerske uniformer. Næste nummer foregår til en baggrund af et æble og en slange med kvindelige dansere klædt som syndige djævle, der forsøger at lokke katolske munke i fordærv til kraftfuld, messende musik. Sammenhæng? Tjae, men nummer to er så i øvrigt et af de musikalske højdepunkter, så det kompenserer jo til dels. Tredje nummer er en stilfærdig sang om den sovende tigers opvågning, og så har man da for alvor tabt tråden. Hvis der stadig er enkelte, der hænger på handlingen, kan nummer fire og fem nok smide de standhaftige af. I nummer fire ser vi vikingerne komme sejlende (til Irland må vi formode), akkompagneret af dyster, ildevarslende musik. Og i nummer fem danser irske bondetøser så lystigt rundt på grønsværen indtil de onde vikinger kommer ind på scenen - og så danser de alle rundt sammen til munter musik?! Sammenhæng? Jeg var simpelthen målløs over manglen på konsistens og logik! Sådan kunne gives talrige eksempler på showets mildest talt kaotiske opbygning med uforklarlige spring mellem numre, der hver for sig sikkert er flotte nok, men helheden er simpelthen tabt. I det første show "Lord of The Dance" var der bygget en historie op omkring et klassisk irsk folkesagn om det godes kamp mod det onde. Selv om det var banalt gav det en kontinuitet, der trak beskueren med igennem showet. Noget lignende er der simpelthen ikke i "Celtic Tiger"; det skulle da lige være Michael Flatleys næsten evige tilstedeværelse - som absolut frontfigur. Her er det lige værd at bemærke, at Flatleys ego er vokset mindst i takt med hans succes, og fra at udstråle oprigtig glæde og "vi gjorde det sgu" i "Lord of The Dance" er han nu tilbagelænet tilfreds med sig selv, og det klæder ham egentlig ikke. Han er dog stadig en fremragende danser, men han har så travlt med at være selvfed (hedder det vist på nudansk) og sikker på succes, at showet bliver alt for megen påklistret glitter og ikke så meget indhold. Et fremragende eksempel på dette er nummer 15, hvor en stewardesse danser ensomt rundt indtil en den overlækre kaptajn og hans kaptajn-venner kommer ind på scenen og begynder at gøre tilnærmelser (gæt selv, hvem der har lagt krop til rollen som Kaptajn Overlækker). Pludselig skifter musikken, og stewardessen begynder at strippe. Og her må jeg så bare igen erkende, at pointen og sammenhængen med resten af showet er totalt tabt for mig. Michael Flatleys tilsyneladende sikkerhed på succes afspejler sig desværre også i koreografien der, selv om den er flot, ikke er udviklet med noget væsentligt i forhold til tidligere show. Det samme kan man sige om musikken af Ronan Hardiman, der heller ikke har formået at ændre, nuancere eller bare holde niveauet på sine udtryk over de sidste knap 10 år siden første show. Faktisk har både koreografien og musikken mistet potens i forhold til "Lord of The Dance", og "Celtic Tiger" er ganske enkelt tam i forhold til sin forgænger. Dette er tydeligt i mange numre, men i finalen er det særlig udpræget; den er simpelthen kedelig og tandløs. Det plejer ellers at være Flatleys kendetegn at slutte med et brag, men inspirationen har måske ikke været der. Holdet bag "Celtic Tiger" skal dog have ros for især en flot sceneopsætning. Scenens bagvæg udgøres af en kæmpe skærm, der fungerer som dynamisk kulisse og skaber nogle rigtig flotte effekter, suppleret af flot lyssætning af scenen. Desværre får den flotte scene ikke lov til at danne ramme om et godt indhold, så den flotte skal står tom tilbage. Konklusion Michael Flatley har med "Celtic Tiger" forsøgt at gøre det hele større og flottere ud fra den amerikanske opskrift "bigger is better" - men det virker ikke. Det er gået hårdt ud over indholdet at få blæst showet så voldsomt op, og fraværet af en egentlig historie bidrager blot negativt til indtrykket. Kvantitet kan bare ikke erstatte kvalitet, og man sidder efter showet tilbage med en følelse af ligegyldighed, krydret med en anelse væmmelse over at være blevet spist af med sådan en omgang. Kan man godt lide irsk dans kan "Lord of The Dance" varmt anbefales som noget af det bedste, der er udgivet. "Celtic Tiger" skal man nok bare lade stå på hylden - den er simpelthen ikke pengene værd; en halv stjerne er alt, hvad jeg kan undvære her. Teknik Teknisk set er "Celtic Tiger" rimelig flot - billedet er skarpt og lyden er klar og fornuftigt afstemt. Kameraføringen er en helt anden historie; den er forsøgt "peppet op" i helt urimelig grad, og virker i sidste ende alt for urolig og til tider direkte forstyrrende. Personal Details Set Den No Index 118 Samlingen Status In Collection Købs Dag 18-12-2005 Links IMDB Product Details Format DVD Region Any Region; Region 2 Nr i Boksen 118 Nr of Disks/Tapes 1