| Wolf Creek (2005) |
| Front Cover | Skuespillere | |||||||||||||||||||||
|
|
| Movie Details | |||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||
| Handling |
| Liz, Kristy og Ben er på tur tværs igennem Australien, da de beslutter sig for at tage en lille omvej, for at se på det berømte Wolf Creek meteor krater. Turen bringer dem igennem nogle meget øde egne, hvor de lokale ikke just er venligt stemt overfor fremmede, men de når da frem i et stykke. Problemerne starter først for alvor da de skal hjem igen. Pludselig vil deres bil ikke starte. Men så dukker den lokal jæger Mick Taylor op, og tilbyder at hjælp dem på rette vej. De skal bare liiige følge med ham til hans lejr... De tre rejsende er ikke meget for det, men de tager alligevel med den hjælpsomme fremmede. Det skulle de aldrig have gjort!
Wolf Creek er delvist baseret på virkelige begivenheder. Der har været flere sager i Australien, hvor uskyldige rejsende er blevet brutalt myrdet, hvis de har bevæget sig lidt for lagt uden for de normale turist ruter! Denne horrorfilm er baseret på en såkaldt rigtig historie, men har i virkeligheden sin helt egen fortælling og drivkraft. Den kombinerer terroren fra The Texas Chain Saw Massacre og SAW med det ungdommelige (over)mod fra Blair Witch Project, men også den samme rædselsfulde angst, da den frygtelige dagorden først står klar for filmens hovedpersoner. Tre unge mennesker begår stort set alle de fejl, de kan, da de i en gammel brugt bil sætter kursen mod Wolf Creek i New South Wales i Australien. Wolf Creek (jeg ved ikke, om der faktisk er et sted med dette navn i Australien. I Colorado i USA findes et område, der hedder Wolf Creek) er et ældgammelt meteorkrater, der ligger i en meget øde nationalpark. Først er filmen ren fest, farver og manglende forpligtelser. Der er beach-party på stranden i Broome ( Western Australia), og hovedpersonerne får taget en behørig og meget våd afsked med deres venner. Her bliver nogle voldsomme swimmingpoolscener med håndholdt kamera og med et infernalt lydniveau ildevarslende. Havet ved Broome med store brusende bølger opsluger næsten en af pigerne, så man tidligt i filmen fornemmer personernes egentlige afmagt overfor deres situation og de kommende begivenheder. Ben Kristy og Liz ; to engelske piger og en australsk fyr begiver sig af sted, og man krummer tæer over alle de stupiditeter, de tre begår fra første færd (se absolut nødvendige forholdsregler for at rejse rundt i "the Outback"). Der er nok at truende signaler undervejs; et par landsbytosser, der tilbyder "gangbang", dyrekranier på hegnspæle, regnvejr og torden. Kort sagt en del af de symbolske scener, der hører til horrorgenren. Ved krateret går bil og ure i stå, og lige før, der går X-files i den dukker den godmodige lokale Mark op med sin pick-up. Og det går mere end voldsomt grueligt galt for de unge mennesker. Herfra vender filmen fra en slags blanding mellem dokumentar og roadmovie til ren horrorfilm, men stadig med et dokumentarisk præg over sig. Det skyldes måske den nedtonede brug af speciel effects og de naturlige locations, der er brugt. Den psykopatiske karakter Mark, er inspireret af den australske serial killer Ivan Milat, der først i 1990'erne myrdede en række personer i området omkring Belanglo State Forest udenfor Sydney. Alle var backpackere, og de fleste havde befundet sig på Hume Highway, da de blev involveret med Milat. Filmen er meget voldsom, men hvad der først og fremmest gør den seværdig, uden at den på nogen måde kan kaldes et mesterværk, er instruktøren og fotografens evne til at bruge den australske natur som metafor for rædsel, død og afmagt. Det er ikke naturen direkte, der bliver fatal for de tre unge, men indirekte har de ikke "lyttet til den" og derved fremstår dens dobbelthed som både smuk og tilintetgørende. Der findes ingen nåde i denne film, hvor den menneskelige ondskab kommer ud af den blå og ikke får nogen forklaring. I den forstand er filmen håbløs og uforstående, som skæbnen var det for Ivan Milats ofre. Absolut nødvendige forholdsregler for at færdes i den australske Outback: Den købte eller lejede bil skal være 100% gennemset og funktionsdygtig. Der skal være radio i bilen, så man kan få kontakt med andre i tilfælde af uheld. Ruten, i de områder, man skal køre igennem, skal planlægges nøje, og områdernes geografi, meteorologiske forhold og nærmestliggende byer skal kendes. Man skal altid melde til det lokale politi på afrejsestedet, hvor man tager hen. Også venner og lokale skal så vidt muligt have besked. Man aftaler at melde sig, når man når frem til sit bestemmelsessted. Man skal have rigeligt af mad, drikke og benzin med til turen (især hvis den er lang og går igennem isolerede områder, hvor der kommer få eller ingen mennesker) Man skal aldrig blaffe, heller ikke selvom man er et par. Da jeg var i Australien i 1995 hørte jeg om adskillige mord og forsvindinger, hvor backpackere havde været involveret. Jeg hørte ikke om Ivan Milat, men det har muligvis været med referencer til ham. |
|
|
||||||||||||||||||||||||