| Land of Plenty (2004) |
| Front Cover | Skuespillere | |||||||||||||||||||||
|
|
| Movie Details | |||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||
| Handling |
| Lana vender tilbage til USA for at begynde på sin uddannelse efter at have levet i udlandet i flere år med sin amerikanske far, der er missionær. I stedet for at koncentrere sig om uddannelsen begynder hun imidlertid at søge efter sin onkel Paul (John Diehl), der er hendes eneste familiemedlem udover faderen. Paul er vietnam-veteran og lever i ensomhed - kæmpende med de psykiske ar, som krigen har efterladt i ham. Sammen oplever de en tragisk begivenhed, og med det fælles mål at gøre skaden god igen forenes de to og de føres ud på en rejse, som får vidtrækkende konsekvenser for dem begge.
Biografanmeldelse: "Land of Plenty" er tyskfødte Wim Wenders første rigtigt gode film i lang tid. Med film som "Paris, Texas", "Buena Vista Social Club" og ikke mindst "Der Himmel über Berlin" har Wenders sat sit mærke på europæisk film. Nogle kender ham måske fra den ikke så vellykkede "Million Dollar Hotel", og det skal så siges, at man ikke skal lade sig afskrække af den oplevelse. "Land of Plenty" er en film, der som så mange andre i disse år udforsker eller prøver at forstå USA og amerikanerne efter 11. september. Det mest kendte eksempel er vel "Fahrenheit 9/11", men i den her film udforsker Wenders præsident Bushs "motto": "Either you are with us, or you are against us". Filmen udforsker det paradoks, at USA, verdens rigeste og mest magtfulde land, kan have horder af hjemløse og millioner af mennesker uden sygeforsikring. Deraf filmens titel. Filmen handler om to eksistenser, der har hver deres syn på verden og USA's rolle i verden. Vietnam veteranen Paul (imponerende spillet af John Diehl) kører rundt i Los Angeles i en varevogn, og undersøger og aflytter mistænkelige personer, der kunne være terroister. Han leder efter tegn på det næste store angreb; det vil sige, i bund og grund leder han efter manden med turbanen. Han stoler simpelthen ikke på, at regeringen kan gøre deres job ordentligt. Samtidig er Lana (en endnu mere imponerende Michelle Williams/"Dawsons Creek") lige fløjet til Los Angels fra Mellemøsten. Hun er barn af missionærer og flytter ind hos en ven af familien, der driver et sted for hjemløse. Hendes mission er at finde sin fortabte morbror. Så kan man måske regne ud, hvad forholdet mellem de to hovedpersoner er. Filmens første time deler sin tid mellem de to hovedpersoner. Paul bruger tiden på at tale ind i sit headset, hvilket stort set betyder, at han taler med sig selv. Man ved ikke rigtigt, hvad man skal synes om ham, da han bliver fremstillet en smule outreret. På trods af, at der ikke er tvivl om, hvor sympatien ligger, formår John Diehl og Wim Wenders alligevel at skabe en figur, man ender med at holde af. Lanas liv er ikke meget mere interessant. Hun lytter til de hjemløse og undrer sig over, at der ikke bliver gjort mere ved sagen. Det skal en tilfældig nedskydning af en mand fra mellemøsten til, før Paul og Lana finder sammen. Paul er overbevist om, at mordet er en del af sammensværgelsen, mens Lana vil finde mandens familie, så han kan få en ordentlig begravelse. De tager på en roadtrip ud i ørkenen for at finde familien. Og det er her, en time og 45 minutter inde, at filmen rigtig begynder at vågne og Paul indser, at han måske er galt på den, og at han nok jagter sin egen skygge. I en verden fuld af terror. Filmen handler i bund og grund om de psykologiske eftervirkninger af angrebene. Men den gør det med stor respekt og forståelse, og fordi det er en anti-Bush og ikke anti-amerikansk film, så giver den plads til den paranoide onkel. På trods af dette har filmen ikke fundet en distributør i USA. Det er en film, som undersøger de involverede fra alle vinkler, og lader publikum om at afgøre. Der bliver ikke prædiket eller dømt.Og dog. Wenders lever selv i Los Angels, og da han oplevede hvordan kristne i den bush'ske æra misbruger Guds ord til fordel for egne politiske interesser, blev han sur. Så sur at han skrev "Land of Plenty" som modvægt mod de såkaldt kristne. Wenders siger selv, at han ikke kender til et andet kristent budskab end at krig ikke er godt og at man skal have solidaritet med de fattige. Lana og Paul bliver brugt som repræsentanter for hver side af sagen,. De er begge kristne, uden at gå i kirke hver søndag, men de vælger hver sit. Lana er human, mens Paul bekæmper verden og ikke har sympati for andre end sig selv. Det er en ualmindelig smuk film. Wenders har altid været en stilistisk mester, og denne film er ingen undtagelse, selvom den måske er mere tilgængelig end andre af hans værker. Billederne af specielt landskaberne er fantastiske, men også bare kameraføringen generelt og lyset er virkelig, virkelig stemningsfuldt og interessant, især i betragtning af at hele filmen er lavet alene med digitalt kamera. Men måske er der for meget fokus på billederne. Man kan godt få den tanke, at filmen mest er billeder med dialog henover, uden en egentlig historie. Filmen er med sine to timer lidt langtrukken. Den dvæler og mediterer over sit emne, nogle gange meget længe, så man kan blive helt frustreret. Filmens soundtrack er meget passende til filmen, med dens stemninger, billedside, budskab og tema, og med to nye sange af Leonard Cohen kan man ikke ønske sig mere. Filmen blev filmet på 16 dage(!), med et budget på $1 million, hvilket jo er helt fantastisk, men den bærer dog også præg af, at den blev lavet så hurtigt. Filmens stærke side er billederne og personernes indbyrdes forhold, ikke de store politiske dialoger. Men den er absolut et must, hvis man er Wendersfan. Den er også rigtig god, hvis man vil se (eller måske vise andre) en alternativ måde at se verden på i disse tider fyldt med frygt for "manden med turbanen". |
|
|
||||||||||||||||||||||||