First| Previous| Up| Next| Last
Brokeback Mountain (2005)
Front Cover Skuespillere
Heath Ledger Ennis Del Mar
Jake Gyllenhaal Jack Twist
Randy Quaid Joe Aguirre
Anne Hathaway Lureen Newsome
Michelle Williams Alma
Valerie Planche Waitress
Graham Beckel L.B. Newsome
David Harbour Randall Malone
Kate Mara Alma Jr., Age 19
Roberta Maxwell Jack's Mother
Movie Details
Genre Drama; Romance
Director Ang Lee
Producer Murray Ord; Diana Ossana
Forfatter E. Annie Proulx; Larry McMurtry
Sprog English
Audience Rating R
Running Time 134 mins
Land USA
Farve Color
IMDb Rating 8.0
Handling
Brokeback Mountain
En fortælling om to unge mænd, ranch-arbejderen Ennis del Mars og rodeo-cowboyen Jack Twist, der mødes i de storslåede græsbeklædte bjerge i Wyoming i sommeren 1963. De knytter et usædvanligt stærkt og intenst livslangt bånd imellem sig - et kærlighedsbånd, der fører skiftevis problemer, glæder og tragedier med sig.


Der er lavet masser af film om homoseksuelles kvaler, hvilket den årlige Copenhagen Gay and Lesbian Filmfestival er et godt bevis på. Men som regel er der tale om mindre independent-produktioner, hvor de færreste film kan mønstre to A-liste-skuespillere i front og en verdensberømt instruktør bag kameraet. Derudover er det bestemt ikke hver dag, at det homoseksuelle forhold udspiller sig mellem to cowboys - amerikanernes måske største machosymbol.

Derfor har filmen Brokeback Mountain også tilranet sig en vældig opmærksomhed, og ved filmfestivalen i Venedig scorede filmen den eftertragtede guldløve. Mon ikke også filmen får sig en belønning eller to, når næste års oscarshow løber af stablen? Den fortjener det i hvert fald.



Temaet er altså helt konkret homoseksuelle, men det kunne i og for sig være en hvilken som helst minoritet, der var i centrum. Det handler basalt om, hvad det at være anderledes kan gøre ved en. Vi befinder os i USA's veststater i 60'erne, som hverken er tidspunktet eller stedet at springe ud som bøsse. Det skal derfor ikke være nogen hemmelighed, at filmen er noget af en tragedie, men noget af det tankevækkende og mest tragiske ved filmen er egentlig ikke omverdenens fordømmelse, men de to hovedpersoners egen indre kamp. Som med alle laster og lyster kan det være svært at finde den balancen mellem at give efter og give op.

At dette højtflyvende tema kommer helt ned på jorden og bliver nærværende, skyldes især vores hovedpersoner Heath Ledger og Jake Gyllenhaal, der er helt i særklasse. De klarer på fremragende vis den udfordring, der ligger i at skildre en persons udvikling gennem hele 20 år. De to ændrer ikke for alvor udseende undervejs, men deres stemmeføring og kropssprog forandres tydeligt. Heath Ledgers drævske dialekt bliver ganske vist lidt irriterende i længden, men den forekommer aldrig kunstig.

Ang Lee er en fremragende instruktør, der i den grad vrider det bedste ud af sine skuespillere. På handlingsplanet sker der ikke det store, men beskrivelsen af figurerne er i topklasse, og det vrimler med lækre detaljer. På et tidspunkt høres melodien "Quizas, Quizas, Quizas", som også blev brugt i landsmanden Wong Karwais In The Mood For Love, der ligeledes handlede om et kærlighedsforhold, der var dødsdømt ikke bare på grund af samfundets normer, men også fordi de involverede ikke turde tage springet fuldt ud.

Vi har altså med en særdeles modig film at gøre. Homoseksuelle må stadig lægge ryg til fordømmelse i hovedparten af verdenens samfund, ikke mindst i USA's veststater for da slet ikke at tale om Ang Lees hjemland, Kina. Herhjemme i frisindede Danmark er filmens tema nok mindre kontroversielt, hvilket dog hverken gør filmen mindre seværdig eller mindre relevant.

Brokeback Mountain er en velproduceret fortælling, der ikke syner af meget, men som vokser med tiden. Den bør ses for sine skuespilspræstationer, for sine vidunderlige naturoptagelser, og for sin dybfølte skildring af en verden, hvor minoriteter af enhver art kan have svært ved at føle sig hjemme.
Personal Details
Set Den No
Index 269
Samlingen Status In Collection
Købs Dag 28-01-2006
Links IMDB
Amazon US
Product Details
Format Theatrical Release
Region Any Region; Region 2
Nr i Boksen 269
Subtitles Dansk
Nr of Disks/Tapes 1