| The Big White (2005) |
| Front Cover | Skuespillere | |||||||||||||||||||||||
|
|
| Movie Details | |||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||
| Handling |
| Paul er rejseagent i Alaska og sælger ferier til sydens sol og varme. Det er der mange penge i. Problemet er imidlertid, at Paul bruger endnu flere. Derfor sidder han uhjælpeligt fast i gæld og sne til halsen.
Chancen byder sig, da Pauls bror forsvinder sporløst. Livsforsikringen lyder nemlig på 1 million rare $. Desværre nægter en nævenyttig forsikringsdetektiv at slippe slanterne – bare fordi brormand kun har været borte i 5 år. Nedtur. Indtil Paul finder et lig i en affaldscontainer. Da der åbenbart ikke er nogen, der mangler liget (ellers ville de vel ikke ha' smidt det i skraldespanden?) kan det jo lige så godt gøre gavn som afdød bror. Dermed er alle Pauls problemer næsten løst… Alaska! En næsten glemt stat, der sjældent bliver vist i al sin hvidhed på film. Men nu er der en film, der i den grad bruger Alaska og hvidheden, nemlig filmen The Big White. Paul Barnell (Robin Williams) ejer et alaska-iansk rejsebureau, der reklamerer med rejser til Hawaii. Mmm, at komme væk fra kulden til paradis. Problemet er bare, at der åbenbart ikke er særlig mange, der vil besøge Hawaii. I hvert fald er rejsebureauet ved at gå fallit. Derhjemme har Paul en kone, Margaret (Holly Hunter), der lider af Tourette syndrom (hvor man siger forbudte, frække ting i tide og utide), eller fejler hun i virkeligheden det? I hvert fald er hun hjemme hele dagen og kommer sjældent ud. Faktisk kommer hun kun ud, når hun i et mindre anfald af sindssyge trodser sneen i nattøj og hjemmesko. Så finder politiet hende, og hjem kommer hun igen. Pauls bror Raymond (Woody Harrelson) har ikke vist sig i fem år, og da Paul har brug for penge, tænker han, at han måske kan indløse livsforsikringen på $1 million. Ted (Giovanni Ribisi) arbejder hos forsikringsselskabet, og oplyser Paul om, at man i Alaska skal være forsvundet i syv år, før forsikringspengene kan udbetales. Det gør selvfølgelig Paul fortvivlet. Men, i en container uden for sit kontor, finder han et lig. Her har han et lig. Det er godt nok ikke Raymond, men måske kunne man komme uden om den detalje? Måske er der alligevel en måde, han kan redde sit firma og gøre alt for kvinden, han elsker? At fargo eller ikke Når man ser The Big White, er det næsten umuligt ikke at komme til at tænke på filmen Fargo. De foregår begge i snelandskaber, i begge film er der underlige, excentriske små- og storkriminelle mennesker, og i begge film er der en sort, skæv humor. Mark Mylod har instrueret filmen og Collin Friesen har skrevet manuskriptet. Der er fantastiske billeder, minimalistiske og meget skarpe og præcise. Der er nogle sjove replikker og nogle endnu sjovere scener, og det er en meget stille, fantastisk, underspillet form for humor, der dog nok ikke falder i alles smag. Skuespillet er ret så stærkt. Specielt er Holly Hunter helt fantastisk som Margaret. Hun stjæler billedet, hver gang hun er med. Robin Williams og Giovanni Ribisi er også gode. Alligevel er der noget der ikke helt stemmer. For det første føles filmen til tider meeeget lang, på trods af, at den kun er 104 minutter. Derudover er filmen ikke helt sammenhængende. Der er ikke helt tjek på spændingsopbygningen, og humoren virker ikke altid. Den prøver tit at være sjov, selvom det måske ikke er helt så sjovt, som filmlaverne gerne vil have det. Altså; den er ikke spændende nok til at være spændende og den er ikke sjov nok til at sjov. Det er en underlig blanding. The Big White virker også nogle gange ret episodisk; karaktererne fungere rigtig godt, når de er hver for sig, men når de er sammen, er det, som om de spiller forbi hinanden. Scenerne fungerer godt hver for sig, men sammen virker det ikke ligeså godt. Konklusion Altså, filmen er for dem som godt kan lide den Fargoske humor - The Big White er dog ikke ligeså sort som Fargo. Man skal ikke forvente en Fargo To. The Big White når ikke Fargo til knæerne! Men man kan se den for billederne, Holly, sneen eller for at sidde og sammenligne hvordan Fargo er en bedre film, og så gense Fargo. Men det er ikke en dårlig film. |
|
|
||||||||||||||||||||||||