| U.S. Marshals (1998) |
| Front Cover | Skuespillere | Back Cover | |||||||||||||||
|
|
|
| Movie Details | |||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||
| Handling |
| Stop eller jeg råber stop igen...
U.S. Marshals skal samle handsken op hvor den yderst succesfulde The Fugitive slap. Til den opgave har man valgt Stuart Baird, som er mest kendt som klipper ( Lethal Weapon, Tommy, Last Boyscout) og som faktisk kun har lavet to film ud over denne: Executive Decision og Star Trek: Nemesis. Filmen lægger godt fra land med en et spetakulært flystyrt, men der fra går det faktisk stødt ned ad bakken for Baird og co. U.S.Marshals har mere anatomi af et re-make end en sequel til The Fugitive. Denne gang er Harrison Ford bare skiftet ud med Wesley Snipes. Historien er faktisk den samme, men hvor Fords figur var et forholdsvis ordinært menneske (host) er Snipes (selvfølgelig) en bad mother fucker, og Snipes formår ikke at tilfører sin figur blot et strejf af personlighed, han forbliver Snipes glat. Filmen er godt caster med solide præstationer af Jones, Downey Jr.og Joe Pantoliano. Tommy Lee Jones som vandt en Oscar for sin fremstilling af Sam Girard i The Fugitive, og som var en betydlig mere spændende personlighed end Fords Dr. Kimble, er her i forsættelsen reduceret til en banal actionhelt som svømmer, kravler, slås og som en anden Rambo. Finessen er væk. U.S. Marshals er jagt på jagt på jagt på jagt med et par lunken twist, her og der, som dog blegner i forhold til originalens (selv om jeg finder den en anelse overvuderet). Sluttelig: To timer og tretten minutter?!?....siiiigh |
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Extra Features |
| Interactive Menus Behind-the-Scenes Documentary Historical Documentary Commentary Production Notes Theatrical Trailers Scene Access |