| Frank Herbert's Children of Dune (2003) |
| Front Cover | Skuespillere |
|
| Movie Details | |||||||||||||
|
|
||||||||||||
| Handling |
| DVD-anmeldelse: På ørkenplaneten Dune har fred og ro hersket siden Paul Atreides for 12 år siden førte an i oprøret og overtog tronen. Folket trives. Velstand blomstrer. Men sorte skyer trækker sammen i horisonten. Gamle fjender har gjort fælles front. Nye er kommet til. Krig er uundgåelig.
Denne udgivelse blev, med en hånd bævende af spænding, nænsomt lagt i "spille'n", fordi i min lysegrønne ungdoms verden rangerede Dune (eller Klit, som den hedder på dansk) og de tilhørende bøger næsten lige så højt, som Ringenes Herre-bøgerne. David Lynch's filmatisering af Dune fra 1984 er - ikke uden grund - blevet en klassiker af kult-agtige proportioner. Dén film er kort sagt fremragende. Det samme har man ikke - ikke engang med særdeles god vilje - kunnet sige om Sci Fi Channels filmatisering fra 2000 af samme bog på trods af enkelte gode skuespilpræstationer. Selvom man her brugte tre hele spillefilms-længder til at komme igennem det samme materiale, endte dét med i store træk at være en sær omgang tomgang i stedet for virkelig at vise noget! Der er jo da immervæk sket en hel del inden for CGI/SFX inden for de 16 år, der er gået siden Lynch's film. men nej! Denne film - eller rettere: Disse tre film - er også lavet af Sci Fi Channel med stort set samme cast & crew som forgængeren, så spændingen var også iblandet en ordentlig skovlfuld skepsis - helt fra begyndelsen. Dén skepsis har jeg dog ikke rigtig noget at have i efter at have set filmene!! Skuespillerne, som på nøglepositionerne er de samme som i 2000-filmene, gør det helt klart meget bedre denne gang. Ikke nødvendigvis fordi manus'et/oplægget denne gang har været bedre, der er bare mere ægte liv i karaktererne i denne ombæring. Skal der fremhæves et par stykker, er der det Julie Cox (Prinsesse Irulan), som gør den "forsmåede" hustru så forbasket dejlig - hvor hun i 1'eren egentlig blot var en dum og naiv gås. Alec Newman (Paul Atreides/Profeten) spiller ligeledes glimrende, og min store "helt" er og bliver - både for hans præstation i 1'eren og i denne - den uforlignelige Ian McNeice (Baron Vladimir Harkonnen). Han spiller sin karakter lige så gennemført ulækker og inhuman, som den er i bøgerne - brilliant! Når vi nu er ved at fremhæve enkeltpræstationer, bør det også nævnes, at Susan Sarandon (Lady Wensicia) er lige så rystende ringe, som William Hurt (Hertug Leto Atreides) var fuldstændig fabelagtig i 1'eren. Alligevel er der nogle irritationsmomenter ved denne/disse film: Alt for mange steder har man - for mig at se uden grund - fraveget handlingen i bøgerne i et forsøg på at skabe nogle nye eller anderledes personspændinger og plots, som falder komplet til jorden. Nu og da får filmene et næsten Playboy-TV-agtigt undertoner - og nej, undertegnede er ikke vokset fra sex, langt fra endda - man får bare lyst (haha!) til at anklage hende, der har castet de yderst ypperlige tøser, der besætter rollerne som Alia (Daniela Amavia - elendig!) og hendes amazoner, for at - skal vi sige - slippe lidt billigt om ved det. Filmenes musik, skrevet af Brian Tyler, er smuk, dramatisk og bærer en stor del af æren for de tre stjerner. Det skal også - for en god ordens skyld - nævnes, at filmene har fået en Emmy (TV's pendant til biografens Oscar) for Best Visuals i 2003. Konklusion: Dune-nørder skal have denne film stående i samlingen! Den er pengene værd. Ekstramateriale: Making of. - The VFX revealed (13 sølle min. - aaargh!), Production notes, Cast & crew. Sneak Previews. Billede: 16:9 Anamorphic Widescreen Lyd: Dolby Digital 5.1 Spilletid: 249 min (næsten fem timer!). |
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||